Sommerferie

Sommerferie

Top 10 danske steder at besøge i din sommerferie (Stubbe anbefaler)

Står du og mangler inspiration til oplevelser indefor landets grænser i din sommerferie? Vi giver vores bud på de 10 bedste steder i Danmark. 

1. Rubjerg Knude fyr 

Rubjerg Knude fyr var et af de mest omtalte steder i 2019. Det skyldes blandt andet at fyret er blevet rykket længere ind i landet, men har bibeholdt sine smukke omgivelser. Har man en indre fotograf gemt i sigk, så er der uden tvivl mulighed for at knipse et vildt flot billede ved Rubjerg Knude Fyr. Det er et af de få steder i Danmark, hvor man kan opleve en vaskeægte sandstorm samt få følelsen af at man står i en ørken. 

Rubjerg Knude fyr befinder sig i Nordjylland, og nærmere betegnet i Løkken. Foruden fyret er Løkken et utroligt smukt sted, der byder på en masse naturoplevelser samt at det ikke er så langt fra et af danskernes foretrukne sommerhusområder - nemlig Blokhus.  

 

2. Skagen 

Der er flere af vores medarbejdere, der skal til Skagen i deres sommerferie.  
Vi har spurgt dem, hvorfor det lige er Skagen, de har valgt at tage til. Flere begrunder svaret ved, at Skagen har så meget at byde på. Der er rig mulighed for afslapning i et af de mange smukke sommerhuse ud til vandet, aktiv ferie, museer, naturoplevelser, wellness, kunst eller gastronomi. Blandt andet livet på havnen og de mange gode muligheder for friskfanget fisk og skalddyr er også et stort trækplaster.

Så er der selvfølgelig også de uendelige strande, som alle munder ud i de 2 have der mødes. Her er det selvfølgelig Grenen der er tale om, som også er en seværdighed der skal opleves, når man er taget på ferie i Skagen. Så tag en tur med Sandormen til Grenen, smøg bukserne op og prøv at stå i to have på én gang – det er en hel unik oplevelse. Der er desuden mulighed for at se bunkere, og ikke mindst det rige dyreliv, som byder på marsvin, sæler og til tider spækhuggere! Se det er da seværdigheder for hele familien. 

Skulle man være den mindste smule kunstinteresseret, så er det ikke gået manges næse forbi, at de kendte Skagensmalere har brugt de mange smukke områder til deres malerier. Her kan der ligeledes opleves de mange portrætter og historier, de kendte malere har haft. 


3. Cold Hawaii i Thy 

Er det i år, at familien skal være aktiv i jeres sommerferie? Så kan det ske, at vi mødes i Thy og nærmere betegnet Cold Hawaii.
En af vores yngre medarbejdere skulle have været til Bali i år for at surfe i de varme revpassager. Men da dette ikke er en mulighed, så er det heldigt at drømmen kan udleves i lille Danmark.
Cold Hawaii i Thy er Danmarks svar på.... Ja, hvad ellers end Hawaii... Det er det fordi, o
mrådet har i dag udviklet sig til et mindre surfersamfund, hvor danske surfere har skabt et spændende miljø og givet nyt liv til byen.

Kører du mod Klitmøller, vil du også opleve at møde mange biler med surfboards fastspændt på taget. Klitmøller er i dag et kendt surfspot, hvor der både afholdes konkurrencer, det danske landshold i surf træner her, og surfere fra hele verden rejser hertil for at tæmme de nordiske bølger. Der er intet mindre end 31 surf spots i Cold Hawaii, så der er noget for alle. Det kan ihvertfald være et godt afbræk fra grillpølser og solbadningen, hvor de danske bølger kan ruske nyt liv i kroppen. Har man aldrig prøvet og surfe før, er der rig mulighed for at komme på surfskole, hvor de dygtige instruktører nok skal hjælpe dig med og fange den første bølge! 

Ved du allerede nu, at du er den fødte surfer? Så kan du med fordel finde en af vores mange biler, hvor der både er plads til bagagen og surfbrættet. Du kan se udvalget af vores brugte biler her, og blive godt kørende i klitterne. 


4. Skovtårnet i Næstved 

Skovtårnet ved Camp Adventure er et af de "nyeste" turistattraktioner i Danmark. Og det forstår man godt! Når du står på tårnets højeste punkt, befinder du dig 135 meter over havets overflade. Oppe fra det øverste punkt, kan du faktisk se hele det sydsjællandske landskab omkring 25km rundt. Og hvis vejret er klart, kan du se helt til Øresundsbroen - og helt over til Malmø. Skovtårnet er det perfekte sted at udfordre sin højdeskræk, da du langsomt stiger i højden, mens det smukke landskab former sig for dine øjne. 

Camp Adventure er desuden også et godt sted for den aktive familie, da der også er en klatrebane, som går langs træernes top. Her kan I klatre løs i de mange baner. 


5. Ærø

Vi arbejder hårdt hos Stubbe. Derfor er det også vigtigt at koble af i vores sommerferie, så vi kan vende retur med fornyet energi. 
En af vores medarbejdere har derfor valgt, at turen i år skal gå til Ærø, hvor der ikke skal ske andet end ren afslapning. Det er Ærø heldigvis kendt for! 

På Ærø er der stille..... helt fantastisk stille! Derfor er det heller ikke overraskende, at mange søger til Ærø hver sommer for at fordybe sig og koble helt fra. Ærø befinder sig i det sydfynske øhav, og byder derfor på en række smukke oplevelser. Men mest af alt, så byder Ærø på fantastiske måltider og flotte overnatningsmuligheder. Tag for eksempel det hastigt stigende fænomen "Glamping", som i den fineste forstand er luksuriøs camping, med fokus på luksus i naturskønne omgivelser. 

Når det så er sagt, så er der rig mulighed for at lave en masse aktivt på Ærø. Det kunne blandt andet være en runde golf, en tur i bølgen og fiske, cykle eller vandre øen rundt. Og er du til den lidt mere rå natur i din sommerferie? Så er det helt klart også en mulighed! Og så anbefaler vi helt klart en bil med 4-hjulstræk. Du kan se udvalget af vores brugte biler med 4-hjulstræk her, eller finde en af vores nye Toyota, Renault eller Dacia.


6. Møns og Stevns Klint 

På vej til enten Marielyst, eller båden til Langeland og dernæst Ærø, kan man stoppe forbi nogle af Danmarks naturvidundere - Stevns og Møns klint. 

Har du endnu ikke oplevet de naturfænomener, som Stevns og Møns klint byder på? Så er det uden tvivl et besøg værd. På overfladen ses det ikke med det blotte øje, udover de smukke høje vægge der rejser sig fra vandet og pryder landskabet. Stevns Klint bærer også på vilde historier helt tilbage fra dinosaurerne til atomtruslen under Den Kolde Krig. Kort sagt dækker klinten historier gennem tiden, der alt sammen kan findes i de mange kalklag. 

Det samme er gældende på Møns klint, der tager dig igennem Danmarks historien 70 mio. år tilbage. Her kan du blandt andet tage familien med igennem jagten på drabelige dinosaurer, samt hvordan istiden har påvirket Danmark og det landskab, vi i dag har. Samtidig kan der nydes den unikke udsigt til turkisblåt vand, som afspejler de smukke kalkklitter.


7. Bornholm 

Vi ved det.... Det har været en lang og kold vinter! 
Solen har ikke skinnet meget den sidste tid, og endnu værre har det regnet og været koldt i alt for lang tid. 

Derfor er det også naturligt og søge mod solskinnet! Og hvilket bedre sted og gøre det end der hvor solen skinner mest? Bornholm selvfølgelig! 

Bornholm er også kaldet solskinsøen fordi, der simpelthen ikke er andre steder i Danmark, hvor der er lige så mange solskinstimer på året. Bornholm er dog så meget mere end det! For selvom solen er et stort trækplaster, så gemmer Bornholm også på en masse kulturskatte. Tag til Hammershus og oplev ruinerne, eller tag til havnen i Rønne, og smag på de lokale seværdigheder, der blandt andet byder på de kendte røgede fisk. Men pas på! Måske kommer bornholmertrolden Krølle Bølle og napper den ud af hånden på jer! 

Bornholm er for hele familien. For selvom der er rig mulighed for kulturelle oplevelser, er der også plads til at slå sig løs! Du kan nemlig, som det eneste sted i Danmark opleve rigtige klipper, og hvis du har mod på det, kan du endda klatre op ad dem. Derudover kan du cykle øen rundt, eller endda tage den gennem naturen på et af de mange mountainbikespor, der byder på skov, klipper og en masse stigninger! Du kan rigtig slippe din indre vandhund løs med både kajakture og surfing. 

Er din sommerferie endnu ikke booket? Så skynd dig! Og undgå for guds skyld folkemødet..... Det er vidst den dyreste uge på året at bo på Bornholm. 


8. Hvide Sande - filmen 

Er du en af dem, der har siddet klistret til skærmen hver mandag aften den seneste tid? Her løber tv-serien "Hvide-sande" nemlig over skærmen, der sjovt nok udspiller sig i...Hvide Sande. 
Men som mange andre har du nok lagt mærke til de utrolig flotte omgivelser, som tv-serien omgives af. Og det er ikke uden grund. Hvide sande er nemlig et populært rejsemål hver sommer, da det byder på alt, hvad hjertet begærer. Byliv. Havneliv. Badestrand. Lystfiskeri og lækker mad er alt sammen indbegrebet af Hvide Sande. 

Vil du bo afsides i dit helt eget unikke sommerhus, så er der få steder som her, hvor du kan bo i et sommerhus indhyllet i klitter. Samtidig er der rig mulighed for, at bo med stranden som baghave med den lange kyststrækning, der pryder byens landskab. Kigger du over kyststrækningen, fanges blikket også af Lyngvig Fyr, der rager op fra de rå og bare klitter. Lyngvig Fyr er uden tvivl et visit værd, da der er rig mulighed for at få en udsigt, du sjældent vil glemme. 

Hvis du er god, kan du måske endda spotte det utroligt populære mål for den yngre målgruppe, nemlig kabelparken! For dem der ikke ved hvad en kabelpark er, så er det i princippet en line, der trækkes rundt over vandet, hvor man står på wakeboard. Så har du en vandatlet gemt i benene? Så er der dømt sjove stunder og maveplaskere for hele familien. Ellers kan du med fordel slæbe familien med rundt, og gengive de mange steder, der opleves i tv-serien. 


9. Thorup strand 

Ja Thorup strand... Den var nok ny? Og hvorfor har vi så inkluderet denne i vores anbefalinger? 
Jo ser du, først og fremmest gælder det jo om at opleve noget på sin sommerferie. Så går turen alligevel til det nordjydske, så er det måske et besøgværd. For har du set tv-programmet "Gutterne på kutterne?" Det er nok ikke gået dig næsen forbi, da det efterhånden er en af de mest populære danske tv-serier lige nu. 

I programmet møder vi "Gutterne", hvor man får et indblik i deres dagligdag på kutterne som fiskere. Men det område de begår sig i bliver ligeledes vist, samt den unikke måde deres fiskerbåde trækkes i land på. Det sker nemlig på gammeldags maner, som strækker sig tilbage til de første fiskere, der stævnede ud fra Stranden. Det betyder samtidig, at de flotte kutter pryder stranden, når de er på land, hvilket gør at du kan komme helt tæt på og få nogle unikke billeder, som ikke er til at få andre steder. Naturen i området er samtidig fantastisk. Ligeså er spisen, da de friskfangede fisk og skaldyr også finder vejen til de lokale restauranter. 


10. Marielyst - Sommerdrømme 

Der er en hel del medarbejdere fra Stubbe, som i år skal på sommerferie på de danske sydhavsøer. Nærmere betegnet Marielyst. Da Stubbe er lokaliseret på Sjælland, er det et oplagt sommerhusområde for sjællændere, der vil ud mod de fantastiske danske strande. Med lidt over 1½ time fra Rådhuspladsen er det blot et stenkast til friheden og ren sommeridyl i et af de mange smukke sommerhuse.

Skal familien med på sommerferie, er der rig mulighed for oplevelser, da både Knuthenborg Safaripark og Middelaldercentret ligger i kort køreafstand. Og kan I godt lide at bruge tiden udendørs, har øerne mange skønne cykelruter, hvor bakkerne er få og udsigten flot. Mangler I inspiration til en cykeltur på øen, er der ruter I kan følge – fx Safariruten med retning mod Safariparken. I kan tilmed leje en cykel til turen, så I ikke selv behøver at have den med. For vandhunde er der også masser af muligheder for at få en sjov sommerferie. Rundt om øerne findes mange steder, hvor I kan prøve kanoture, kajakture, surfing eller tage en tur med bådene Anemonen.