Pladeværksted

Pladeværksted - Renault

Hvis skaden er sket, ved vi godt at det er vigtigt for dig at få din bil på vejen igen så hurtigt som muligt. Mindst lige så vigtigt er det at skaden udbedres korrekt og som producenten foreskriver- kun sådan er du sikret arbejde af høj kvalitet som ikke skaber komplikationer senere hen.

Derfor er det naturligvis ikke lige meget hvem der udfører reparationen på din bil og derfor står vi altid klar hos Arne Stubbe Automobiler med hjælp, råd og vejledning. Vi reparerer alle slags skader uanset bilmærke, og vi er gerne behjælpelige med skadesanmeldelsen til dit forsikringsselskab. Vi kan selvfølgelig også tilbyde en lånebil mens din bil bliver repareret- du betaler kun for kørte kilometer.

Vores pladeværksted er altid opdateret med den nyeste teknologi inden for opretterbænke, og vores team af professionelle pladesmede er specialuddannede i moderne karosseriteknik. Det betyder, at vi i realiteten kan oprette en skadet bil, så den fremstår med mindre tolerancer, end da den blev fremstillet. Vi kontrollerer samtidig bilens elektroniske system for fejlkoder, og får slettet dem efter udbedring af skaden.

Hvis bilen har brug for ny lakering, udføres dette på vores eget kvalitets-certificerede malerværksted (KS2000 og ISO9001). Kort sagt får du, efter et besøg hos Stubbe, din bil tilbage så god som ny (mindst!).

Vores pladeværksted Ballerup/Måløv har åbent man-tors: 7:30-17:00 og fredag: 7:30-15:00.