Auris og Auris Hybrid

Toyota Auris giver dig, med sit kompakte design og optimal pladsudnyttelse, en praktisk bil der har køreegenskaberne og sikkerheden i orden. Uanset om du vælger din Toyota Auris med hybridteknologi eller med Toyotas effektive benzin/dieselmotorer, bliver du budt på en køreoplevelse lidt ud over det sædvanlige. Toyota Auris forbrug er lige så skarpt som køreegenskaberne – vælger du din Auris som Hybrid, klarer den nemlig helt op til 28,6 km/l*. Auris Hybrid, er udstyret med en 1,8 liters benzinmotor suppleret af en kraftig elmotor. Kombineret med Toyotas trinløse e-CVT gearkasse, leverer den blød og kraftig acceleration og kan endda køres på ren eldrift helt op til 50 km/t. Hvordan lyder det at kunne køre til bageren uden at bruge én dråbe benzin?

Som en stor nyhed introducerer Toyota deres første turbobenzinmotor I nyere tid, I den nye Auris. Toyotas avancerede turboteknologi kombinerer med en effektiv 1.2 liters motor både høj ydelse og lavt forbrug. 116 hestekræfter sender Auris fra 0-100 km/t på blot 10,3 sekunder og præsterer samtidig et forbrug på op til 21,7 km/l** (Multidrive)

Den nye Auris er mere end almindelig veludstyret, så selv i basisversionen T1/H1 finder du rigeligt med udstyr. F.eks. Klimaanlæg, LED-kørelys, Radio/CD med Bluetooth, sædevarme og meget mere. Går du op i en T2/H2 får du yderligere Toyota Touch Multimediesystem med bakkamera, læderrat, tågeforlygter og kromdetaljer udvendigt.

Hvis du får brug for mere plads i den ellers rummelige kabine, kan du nemt og hurtigt folde bagsæderne op, og dermed frigøre endnu mere bagagerum end de i forvejen flotte 360 liter. Auris fås fortsat med parkeringsassistent*, som automatisk kan manøvrere bilen ind på den ønskede parkeringsplads – parallelparkering har aldrig været nemmere!

Toyota Auris & Auris Hybrid scorede selvfølgelig 5 stjerner i Euro-NCAP’s sikkerhedstest, som er den maksimale score. Af sikkerhedsudstyr i Auris kan bl.a. nævnes: 7 SRS-airbags, herunder knæairbags foran og gardinairbags til både for og bagsæder. ABS-bremser med elektronisk bremsefordeling, TRC (Traction Control) som forhindrer hjulspin på glatte overflader og HAC (Hill-start Assist Control) som hjælper ved igangsætning på stejle overflader.

Som noget nyt kan Auris fås med Toyotas geniale Safety Sense* som indeholder en række aktive sikkerhedssystemer som f.eks. Pre-Collision System som registrerer potentielle kollisioner og hjælper med at bremse hvis ikke føreren selv reagerer. Safety Sense er udstyret med en vognbaneassistent og kan desuden selv læse vejskilte.

Kom selv ind hos Stubbe og oplev den nye Toyota Auris– Så hjælper vi dig med at genfinde køreglæden.

*Ekstraudstyr – gælder ikke alle versioner
**Blandet kørsel

Vil du høre mere? Bliv kontaktet

* Der tages forbehold for indtastnings- og beregningsfejl