Dækopbevaring

Dækopbevaring

Hvor skal du opbevare dine dæk?

Det kan være svært at finde plads til at opbevare sine sommer- og vinterdæk derhjemme. Mange sørger for deres egen dækopbevaring i eksempelvis et kælderrum, en garage, et skur mv., men uanset hvordan vi vender og drejer det, så fylder fire dæk altså meget! Og det gør de ligegyldigt, om du kører Aygo X eller RAV4.

Vi er med garanti flere, som sagtens kan finde andre ting at bruge pladsen til derhjemme end dækopbevaring. Det forstår vi godt hos Stubbe, og derfor tilbyder vi dækopbevaring til alle vores gæster. 

Tre gode grunde til dækopbevaring

Da vi hos Stubbe ved, hvor besværligt det kan være at opbevare sine dæk selv, har vi skrevet tre gode og fornuftige grunde til, hvorfor du skal vælge dækopbevaring. Du kan læse alle tre gode grunde til dækopbevaring nedenfor, og så kan du desuden finde priser på hvad det koster at få opbevaret dine dæk hos os.

1. Spar pladsen derhjemme

Bor du i en lejlighed, rækkehus eller en villa, hvor der nødvendigvis ikke er plads til fire store og muligvis ret så beskidte dæk? Eller har du blot mange andre ting at bruge pladsen til? Så er dækopbevaring hos os den perfekte løsning for dig!

Lad os om at flytte rundt på dine tunge, beskidte dæk hvert forår og efterår, når det bliver tid til hjulskifte. Vi har masser af dedikeret plads til netop dine hjul, så slip for besværet, og gør dig selv en tjeneste ved at få dækkene opbevaret.

2. Det er nemt og bekvemt

Når du har dækopbevaring hos os, skal du ikke spekulere yderligere over, hvor dækkene skal opbevares, eller hvordan du skal fragte dem frem og tilbage til værkstedet, der skifter dem for dig. Én ting er nemlig, at dækkende tager pladsen derhjemme – men de er samtidigt tunge og besværlige at flytte rundt på. Og hvis du er rigtig glad for en ren og pæn bil, der måske lige har fået en klargøring, er der ikke noget mere irriterende end at skulle pakke bilen med fire (knap så rene) dæk.

Vi gør det dejlig nemt for dig, så det eneste, du skal gøre, er at køre hen til os med din bil, så står dine dæk klar til, vi kan montere dem nemt og bekvemt.

3. Dækopbevaring under de rette forhold

Selvom sådan nogle vinter- og sommerdæk er ret robuste og sørger for din sikkerhed i al slags vejr, så er det også vigtigt, at de opbevares korrekt. Dine dæk har eksempelvis ikke godt af at stå i et hjørne hjemme i garagen, hvor de udsættes for varme og sol om sommeren. Det kan gummiet nemlig godt tage skade af. I værste tilfælde kan den forkerte temperatur og de forkerte forhold risikere at skade gummiet ved, at det slår revner eller bliver for hårdt.

Hos Stubbe sørger vi for, at dine dæk opbevares under de helt rette forhold. Dine dæk opbevares nemlig køligt, tørt og mørkt. Det er blandt andet med til at forlænge dine hjuls levetid – og vi ved jo alle, at nye dæk ikke just er en billig udgift. 

Dækopbevaring

Hvad koster vores dækopbevaring?

Vi opbevarer med glæde dine dæk for dig, så du slipper for al besvaret! Vi har dækhaller på vores egne matrikler, som ikke har andet formål end at passe godt på dine dæk.

Vi tilbyder to former for dækopbevaring:

1. Et halvt år for 435 kr.

2. Et helt år for 870 kr. 

Uanset sørger vi for, at dine dæk i de bedste hænder og opbevares sikkert og trygt!